Alle over 25 år kan blive voksenlærling/-elev

men den økonomiske støtte til virksomheden afhænger af, om du opfylder ét af tre krav

Du kan blive voksenlærling/-elev

  1. hvis du er ufaglært.
  2. hvis du er faglært og har været ledig i tre måneder.
  3. hvid du er ledig faglært og har en forældet uddannelse (en uddannelse, der ikke er blevet brugt i fem år).

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan du kan blive voksenlærling/-elev, kan du se, hvordan du kommer godt i gang, i disse trin-for-trin-guides for ledige og for ufaglærte i beskæftigelse.

Hvad er fordelene ved at blive voksenlærling/-elev?

  • Du får gode rammer til netop din hverdag: Når du er i voksenlære, veksler du mellem skole- og praktikperioder. Det betyder, at du løbende får mulighed for at prøve dine færdigheder af i praksis. Du vil formentlig også opleve trygheden i at kunne få hverdagen til at løbe rundt, fordi du får voksenløn. På den måde kan du stadig få økonomien til at hænge sammen, selvom du er under uddannelse.
  • Du får flere jobmuligheder: Uanset om du drømmer om nye kompetencer eller nyt job, giver en erhvervsuddannelse de nødvendige kvalifikationer til at opfylde drømmen. Det er nemlig aldrig for sent at komme i gang. En erhvervsuddannelse kan være dit springbræt til en ny hverdag – også selvom du er over 25.
  • Du får mere i løn: Efter endt uddannelse har du mulighed for at få en lønstigning, fordi du nu har papir på dine kompetencer – og ja, du får selvfølgelig også løn, når du er under uddannelse! (Bemærk, at nogle brancher lønner efter anciennitet.)